Får du kortere og kortere rækkevidde på din elcykel, kan en batteritest afsløre, om batteriet er ved at være slidt op, eller om problemet ligger et andet sted. Vi måler batteriets faktiske kapacitet og sundhed og sammenligner med, hvad det skal kunne som nyt.
Et nyt batteri er en stor udgift, så det er godt at vide, om det er batteriet eller fx motoren, der driller, inden du investerer. Vi giver dig en klar melding om batteriets tilstand og forventede levetid. Kig forbi værkstedet på Nørrebrogade 74.
Prisen dækker arbejdet. Skal der nye dele på, får du prisen at vide, før vi skruer.