Slår hjulet fra side til side, gnider mod bremsen eller har fået et "ottetal" efter et kantstenshop, kan det oftest rettes op. Vi finindstiller egernes spænding, så hjulet kører rundt og lige igen, og kontrollerer samtidig, at ingen eger er knækket eller løse.
Et skævt hjul slider skævt på bremseklodser og dæk og bliver kun værre med tiden. Bliver hjulet rettet i tide, undgår du som regel at skulle bygge et helt nyt. Kom forbi værkstedet på Nørrebro, så vurderer vi, om hjulet kan reddes.
Prisen dækker arbejdet. Skal der nye dele på, får du prisen at vide, før vi skruer.